2 Vedligeholdelse og eftersyn

Introduktion

Altaner er i højere grad end bygningens øvrige bærende konstruktioner eksponeret for vejrliget. Derfor er vedligeholdelse og eftersyn af altaner nødvendig for at opretholde deres funktionalitet og levetid. Eftersom skader udvikler sig gradvist, skal man være opmærksom på tidlige tegn på nedbrydning med henblik på at imødegå større og dyrere indgreb, herunder reparationer og eventuelle udskiftninger. En systematisk vedligeholdelsesstrategi er derfor essentiel. Ved manglende eller utilstrækkelig vedligeholdelse kan skaderne accelerere, hvilket kan føre til øgede reparationsomkostninger og i værste fald forringe bygningens sikkerhed. Disse risici imødegås ved almindelig vedligeholdelse og eftersyn, se afsnit 2.1, Vedligeholdelse, afsnit 2.2, Eftersyn, afsnit 2.3., Intervaller, og kapitel 3, Undersøgelsesmetoder.

2.1 Vedligeholdelse

Når der er opstået svigt i altaner, fx fra vejrligspåvirkninger, vil det ofte resultere i, at den oprindelige konstruktion ikke længere er beskyttet i samme grad som ved opførelsen. Herved accelerer nedbrydningsprocessen. I mange tilfælde foregår nedbrydningsprocessen på steder, hvor det ikke nødvendigvis kan konstateres visuelt. Afhængigt af hvor nedbrydningen sker, og hvilken altantype det vedrører, kan den fortsatte nedbrydning føre til et uvarslet kollaps, som typisk vil finde sted på et tidspunkt, hvor der befinder sig særligt mange personer på altanen.

En af de primære årsager til skader på altaner er saltning i vinterperioder. Det har til formål til at fjerne is og sne. Tøsaltning af altaner kan bidrage til at fremskynde nedbrydning af beton og korrosion af ståldele, herunder armering. En anden primær årsag til skader er dårlige afløbsforhold. Vandafledningssystemerne på altaner bør jævnligt gennemgås for at undgå begyndende svigt. Når armeringen begynder at ruste, udvider den sig og skaber spændinger i betonen, hvilket kan resultere i revner og yderligere nedbrydning af konstruktionen. På dette stadium vil rustudfældninger normalt kunne ses på overflader, som er tilgængelige. Dårlig afvanding bidrager også til skader på samlinger, idet disse er særligt udsatte.

2.1.1 Vedligeholdelse af hovedkonstruktioner

Altanens hovedkonstruktion udgøres af de bærende elementer, der sikrer fastgørelse og stabilitet. Hovedkonstruktionen varierer afhængigt af altantypen, men som udgangspunkt kan den bestå af udliggerjern, som er fastgjort i træbjælkelaget, stål- eller armerede betonkonsoller, liséner eller søjler, der overfører lasten til fundamentet eller underliggende dæk. Effektiv vedligeholdelse af disse komponenter kræver en systematisk tilgang, hvor tilsyn, rengøring og eventuel reparation indgår som faste procedurer, se (Social- og Boligstyrelsen, SBST, Udkragede altaner med udliggerjern - har du en?, 2017).

For betonaltaner med udliggerjern eller indmurede stag bør man primært være opmærksom på, at den mest kritiske korrosion af ståldele kan finde sted bag facaden. Stålsøjler udført i rør kan ruste indefra. Disse konstruktionsdele er utilgængelige for den løbende vedligeholdelse, som derfor sigter på at forhindre eller reducere nedbrydning af disse dele i forbindelse med, at de tilgængelige dele holdes i god stand.

For konsoller og søjler i armeret beton er revnedannelse og afskalning af betonen den primære udfordring. Hvis der observeres rustudfældninger eller betonskader, skal skaderne udbedres ved at afrense den eksponerede armering og påføre en korrosionsbeskyttelse.

For stålkonstruktioner er korrosion den primære udfordring. Den ydre korrosionsbeskyttelse af søjler som fx forzinkning eller maling kan med tiden blive beskadiget eller slidt, og de første tegn på korrosion viser sig. Korrosion opstår særligt i samlinger, hvor fugt kan ophobe sig. Skruer, bolte, nitter, svejsninger og mellemlæg nedbrydes hurtigst. Vedligeholdelsen vil som udgangspunkt omfatte afrensning og en korrosionsbeskyttende behandling såsom maling, varmforzinkning eller metalsprøjtning (Jensen, 2007) eller en kombination af disse. Derudover bør alle samlinger i altanen og forbindelser mellem altanen og bygningens facade efterses for revnedannelser og korrosionsskader.

2.1.2 Vedligeholdelse af altanplader

Altanpladen, som omfatter altanens gulv, er også en bærende konstruktion, hvis sikkerhed skal opretholdes. Den er særligt udsat for vejrpåvirkning, slid og fugt. Vedligeholdelsen afhænger af materialetypen (fx beton- eller stålkonstruktioner), men fælles for alle typer er et behov for forebyggelse af fugtskader og sikring af overfladebeskyttelse.

Altanplader af beton kræver regelmæssig vedligeholdelse for at forhindre skader og forringelse af funktionalitet. Mindre revner bør repareres med relevante materialer og metoder, mens større skader i værste fald kan kræve udskiftning af dele af altanpladen. Man bør sikre, at overfladen af altanpladen er jævn og fri for løse materialer, som kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Regelmæssig rengøring af altanpladen for at fjerne snavs og affald kan hjælpe med at forhindre ophobning af fugt og reducere risikoen for skader.

Membranen på betonaltaner udgør et væsentligt element i beskyttelsen mod vandindtrængning. Eftersyn bør omfatte kontrol af membranens vedhæftning, særligt omkring detaljer som dørtrin, afløb og ved overgangen til facaden. Ved konstaterede skader skal membranen udbedres i henhold til leverandørens anvisninger, og der skal sikres tilstrækkeligt overlæg ved reparationer. Faldet mod afløb skal kontrolleres, og eventuelle lunker, der kan medføre vandansamling, skal udbedres. Ved indbyggede afløb skal overgangen mellem afløbsskål og membran efterses særligt grundigt, da disse områder er særligt udsatte for lækager.

Stålaltanplader kan være udført med riste for at sikre dræning. Disse konstruktioner kræver regelmæssig rengøring for at forhindre ophobning af snavs, som kan blokere dræningsmulighederne og fremskynde korrosion. Vedligeholdelse af altanen bør derfor omfatte eftersyn af overfladebehandlingen af stålplader. Hvis der konstateres skader i malingslaget, bør disse udbedres med en egnet korrosionsbeskyttelse. Hvis der konstateres alvorlig rustdannelse, vil et gennemgribende indgreb være nødvendigt, fx udskiftning af dele af eller hele altanpladen. For stålaltanplader skal samlingerne mellem pladeelementer efterses for tæthed og korrosion, mens understøtninger skal efterses for deformationer og materialesvigt.

Ved altaner, hvor vandet afledes gennem render, nedløbsrør eller udspyr, er det vigtigt at sikre regelmæssig rengøring af afløbene. Dette forebygger tilstopning som følge af blade, snavs, sne eller is. Der bør desuden være udført mulighed for nødafløb i tilfælde af, at det primære afløb svigter.

Eventuelle samlinger direkte mellem altan og facade bør være udført med en fugtsikring. Dette kan være udført med en elastisk fuge eller inddækninger. Hvor en inddækningsløsning er mulig, er denne at foretrække, da den har længere holdbarhed. Fuger og andre fugtsikringer bør jævnligt eftergås og eventuelt udbedres, hvis der er udviklet svigt eller er begyndende svigt i fugtsikringen.

Der skal være særlig opmærksomhed på fugtsikring omkring bærende samlinger i altaner, særligt ved trækforbindelser.

2.1.3 Vedligeholdelse af rækværker

Rækværker og gelændere er vigtige sikkerhedskomponenter i altaner, og de skal vedligeholdes for at sikre stabilitet og sikkerhed.

Ved vedligeholdelse bør man være opmærksom på tegn på korrosion, især ved samlinger og fastgørelsespunkter, idet korrosion kan svække konstruktionens styrke. Rækværkets overfladebehandling skal vedligeholdes, og eventuelle skader skal udbedres. Rustangreb bør afhjælpes ved afrensning, påføring af en primer og efterfølgende maling med en vejrbestandig coating. Løse samlinger bør strammes eller udskiftes for at sikre, at rækværket forbliver stabilt og sikkert.

Regelmæssig rengøring kan bidrage til at forhindre ophobning af snavs og fugt, som kan fremskynde korrosionsprocessen.

Ved betonrækværker, som kan være integreret med altanpladen eller fastgjort via indstøbte beslag, bør man være særlig opmærksom på revnedannelser, som kan medføre fugtindtrængning og afskalning af betonen. Revner bør udbedres hurtigt for at forhindre yderligere nedbrydning.

2.2 Eftersyn

Eftersyn omfatter såvel selve altankonstruktionen som de dele af bygningen, der fungerer som vederlag, eller hvori forankringer er fastgjort.

Regelmæssigt eftersyn bidrager til at identificere skader rettidigt, så de nødvendige vedligeholdelsesforanstaltninger kan iværksættes med henblik på at undgå større, omkostningstunge reparationer senere. En tidlig indsats kan også medvirke til at reducere risikoen for følgeskader på andre bygningsdele.

Ved eftersyn skal skader lokaliseres og identificeres, se (Cornelius & Nielsen, 2017), hvorefter skadernes type og skadegrad vurderes. Dette sker ud fra en skala, hvor skadegrad 1 dækker over små og nærmest usynlige skader, skadegrad 2 er moderate skader, mens skadegrad 3 er store og alvorlige skader, som kræver akut handling.

Man bør være særlig opmærksom på ældre altaner med udliggerjern, da de dele af udliggerjernene, der befinder sig inde i facadevæggen, er særligt udsat for fugtigt klima og dermed mere udsat for nedbrydning med tiden. En undersøgelse udført af Murværkscenteret på Teknologisk Institut af altaner med udliggerjern, der er over 50 år gamle, har vist, at ca. 30 % af de undersøgte altaner har svær korrosion med betydelig tværsnitsreduktion, se (Skydsbæk, 2022).

Ved eftersyn bør man være opmærksom på de typiske skader, som kan opstå. I beton er det revner, der enten kan opstå som enkeltrevner, hvor revnen løber gennem en bygningsdel, eller som netrevner, hvor flere små revner danner et mønster på overfladen. Begge typer kan indikere underliggende problemer, især hvis de udvikler sig over tid. Ved søjleunderstøttede altaner skal man være opmærksom på eventuelle deformationer eller sætningsskader.

For metaldele er det korrosion, man skal være opmærksom på. Samlinger og ståldele i altaner bør jævnligt gennemgås for begyndende svigt. Det kan eksempelvis være afskallende maling eller begyndende rustdannelse. Der kan også være tegn på fugt i konstruktionen, som kan lede til svigt i ståldele. Der bør være særlig opmærksomhed på ståldele og samlinger, der er udsat for træk. Stålsøjler bør kontrolleres for gennemrustning. Man skal være særlig opmærksom ved bunden af stålsøjler placeret på altanpladen, hvor vand og snavs ofte samler sig.

Rustudfældninger er et klart tegn på korrosion, men det er ikke altid, rustudfældninger når frem til synlige overflader. Man bør derfor ved samlinger også være opmærksom på eventuelle mindre revner, der kan indikere skjulte rustdannelser. Desuden bør man kontrollere, at alle svejsninger og samlinger er intakte og fri for revner eller andre skader. Ved stålrækværker er det væsentligt at kontrollere samlinger og fastgørelsespunkter for rustdannelse. Rækværker i beton kan også være fremstillet af præfabrikerede elementer, der fastgøres til den bærende konstruktion, som kan være stål- eller betonsøjler. Kritiske skader ved disse rækværker opstår ofte ved samlinger og forankringer, hvor der kan opstå lokal korrosion samt skader på mørtelfuger. Mørtelfuger har en kortere levetid end beton, hvorfor risikoen for skader på forankringen øges. Derfor bør samlinger, forankringer og mørtelfuger efterses i forbindelse med vedligeholdelsen. Teknologisk Institut har udarbejdet en vejledning med fokus på altanens kritiske konstruktioner (Nielsen, Peitersen, & Bech-Petersen, Er min altan sikker, 2019).

Et systematisk eftersyn af altaner kan gennemføres på forskellige niveauer og trin. Afhængigt af behovet vælges den relevante eftersynstype, se procesdiagram i Figur 22, der illustrerer en proces for eftersyn af altaner og altangange.

Indledningsvis indhentes, i det omfang det er muligt, dokumentation for altanens opbygning, herunder projektmateriale som tegninger, statiske beregninger, rapporter fra tidligere gennemførte eftersyn eller reparationer/udbedringer mv.

Herefter foretages en risikoklassificering og en vurdering af altanens tilstand for at vurdere behovet for at igangsætte eventuelle tiltag. Det vurderes, om altanens tilstand er kritisk, herunder om bærevne og sikkerhed er opfyldt for altanen. Hvis altanen vurderes som ikke farlig, foretages en registrering af eventuelle synlige skader. Hvis altanen vurderes som potentielt farlig, fx hvis der er tegn på alvorlige skader som korrosion i armering eller deformationer, kan det være nødvendigt at planlægge et målrettet eftersyn. Det kan vedrøre ældre betonaltaner, hvor det kan være nødvendigt at gennemføre destruktive undersøgelser med henblik på at vurdere tilstanden af indstøbte ståldele (typisk udliggerjern eller stag), som ikke er synlige. Hvis det vurderes, at altanen udgør en sikkerhedsrisiko, bør det overvejes helt eller delvist at spærre for adgang til altanen, indtil sikkerheden er dokumenteret.

Undersøgelserne afsluttes med en rapport, der omfatter en detaljeret dokumentation af skadernes karakter, omfang og placering samt en vurdering af altanens konstruktionsmæssige tilstand med anbefalinger til vedligeholdelse eller eventuelle nødvendige reparationer. Rapporten bør også indeholde en detaljeret plan for det næste tilsyn.

Hvis reparation er påkrævet, udarbejdes en plan for partiel reparation af de registrerede skader. Når denne reparation er gennemført, afsluttes processen med en afrapportering, der dokumenterer den udførte partielle reparation og beskriver en plan for opfølgende tiltag.

Hvis eftersynets resultater viser, at der ikke kan gennemføres en økonomisk fordelagtig reparation, vil det være hensigtsmæssigt af overveje muligheden for total renovering eller udskiftning.

Tegning af procesdiagram om eftersyn af altaner og altangange

Figur 22. Procesdiagram - systematisk eftersyn af altaner og altangange.

2.3. Intervaller

Hyppigheden af vedligeholdelse afhænger af altanens materialer, konstruktionstype, eksponering for vejrlig samt konstruktionens generelle stand. En systematisk eftersynsstrategi kan omfatte plan for løbende eftersyn og vedligeholdelse, grundigere eftersyn samt særligt eftersyn. Planen for eftersyn bør rumme en detaljeret beskrivelse af aktiviteter i de forskellige eftersyn.

Figur 23. Løbende vedligehold.

Løbende vedligeholdelse kan fx udføres årligt. Ved løbende vedligeholdelse bør man sørge for at rengøre altanens overflader, fjerne eventuelle blade, mos og alger samt at rense afvandingsrender for at undgå stillestående vand.

Ved almindeligt eftersyn, som fx bør gennemføres hvert 5.-10. år, kontrolleres fx for synlige skader på bl.a. fuger, overfladebehandlinger, specielt altanpladens slidlag og maling, rustdannelser, tegn på begyndende nedbrydning og afskalning samt mindre revner.

Særligt eftersyn bør fx laves efter 30 år for altantyper i høj risikoklasse og efter 50 år for altaner i lavere risikoklasse. Det særlige eftersyn kan især være rettet mod undersøgelsen af skjulte konstruktioner med fokus på konstruktionsdele i stål, herunder lukkede rør. Det gælder især altaner, der er indspændt i etagedæk med udliggerjern, altaner indspændt i facaden, altaner med indstøbt stag og ophængte altaner, men også altaner ophængt i liséner og altaner understøttet på stålsøjler med lukkede rør, jf. Tabel 2.

Tabel 2. Risikoklasse for altaner, se også klassificering i afsnit 1.1.3, Risikoklasser.

Altantype	Risikoklasse
Altaner indspændt i etagedækket	høj/middel¹⁾/lav²⁾
Altaner på konsoller	høj⁴⁾/middel/lav
Altaner indspændt i facaden	høj/middel¹⁾
Altaner med indstøbte stag	høj/middel¹⁾
Ophængte altaner	høj/middel^{3) 1)}
Altaner ophængt i udvendige liséner	høj/middel/lav¹⁾
Søjleunderstøttede altaner	middel/lav
Vægunderstøttede altaner	lav

note 1: når der er anvendt rustfrit stål eller stål omstøbt med beton.
note 2: etagedæk med gennemgående betondæk i lav, udliggerjern i høj/middel.
note 3: når alle samlinger er udført med flere bærende dele eller opfylder note 1.
note 4: hvis der er ikke-korrosionsbeskyttet armering gennem facaden.

Det særlige eftersyn er især relevant, hvor der ikke foreligger dokumentation for konstruktion og materialevalg. Man skal være opmærksom på, at skader kan være skjulte og variere betydeligt mellem altaner, selv inden for samme bebyggelse.

Det skal dokumenteres, at skjulte konstruktioner som fx udliggerjern eller stag, der ofte er mest nedbrudt 5-20 cm inde i murværket, har den krævede bæreevne. I den forbindelse kan det være nødvendigt at foretage destruktive undersøgelser.

Hvis altanen er placeret i et aggressivt miljø, fx nær kystområder med høj luftfugtighed og saltpåvirkning, kan hyppigere eftersyn være nødvendige. Betonplader bør også kontrolleres for frostskader.

Eftersyn bør dokumenteres og afrapporteres, således at det omfatter en plan for, hvornår det næste eftersyn bør gennemføres. Dette vil være afhængigt af de opmærksomhedspunkter, som afrapporteringen rummer. Især for særligt eftersyn er det vigtigt, at der foreligger en ekspertvurdering af den bærende konstruktions sikkerhedsmæssige tilstand, herunder en vurdering af, hvornår der vil være behov for et næste særligt eftersyn.

Hvis der i forbindelse med eftersyn konstateres skader, bør de udbedres hurtigst muligt med henblik på at imødegå accelereret nedbrydning.

2 Vedlige­holdelse og eftersyn