4 Renoveringsmetoder
Introduktion
På baggrund af den løbende vedligeholdelse eller udførte eftersyn af eksisterende altaner, hvor det konstateres, at altanen ikke er i god tilstand, bør det vurderes, i hvilken grad der er behov for udbedring. Afhængigt af altanens tilstand kan der være behov for:
- Renovering ikke nødvendig for nuværende
- Partiel renovering
- Genetablering af styrke
- Erstatning med ny altan.
Renovering ikke nødvendig:
Har de udførte undersøgelser vist, at en skade er under udvikling, men en sagkyndig har vurderet, at de bærende elementer har fornøden bæreevne både nu og et fastsat antal år frem i tiden, skal den sagkyndige dokumentere dette. Her skal sikres, at der er lagt en plan for skærpet eftersyn. Bygningsejer skal have fokus på at følge altanernes udvikling ved de foreskrevne undersøgelser samt overveje udførelse af forebyggende foranstaltninger.
Forebyggende foranstaltninger beskrives nærmere i afsnit 4.1.
Partiel renovering:
I de tilfælde, hvor de bærende dele er i en tilstrækkelig god stand, men hvor der forekommer fx punktvise afskalninger, eller hvor dæklaget omkring armeringsjern er for lille eller for ringe, kan man nøjes med partielle renoveringer. Her udføres der typisk små lokale udbedringer af visuelt synlige skader, forinden man påbegynder forebyggende foranstaltninger.
Partiel renovering beskrives nærmere i afsnit 4.2.
Genetablering af styrke:
Har de udførte undersøgelser vist, at tilstanden for de bærende konstruktioner er kritisk, fx hvis der er omfattende korrosion i udliggerjern, er det nødvendigt med en gennemgribende renovering for at genetablere styrken af de bærende elementer. Samtidig bør det overvejes, om der skal etableres midlertidige understøttende konstruktioner, eller om der skal være begrænsninger i anvendelsen af altanen, indtil styrken er genoprettet.
Genetablering af styrke beskrives nærmere i afsnit 4.3.
Erstatning med ny altan:
I de tilfælde, hvor de bærende elementer er i en så kritisk tilstand, at man ikke kan forstærke dem, må altanerne nedrives. Indtil det sker, bør altanerne ikke benyttes.
Bygningsejer må tage stilling til, om man skal fjerne altanerne permanent eller udføre nye altaner, eventuelt med alternative bærende principper, se afsnit 4.4, eller etablere franske eller spanske altaner, se afsnit 4.5.
4.1 Renovering ikke nødvendig
For en altan, der ved undersøgelse eller ved opfølgende tilsyn, fx grundet altanens alder, konstateres at have en udviklende skadestilstand, kan nærmere undersøgelser vise, at der ikke er behov for at udbedre eller nedrive altanen inden for den nærmeste tid. I disse tilfælde bør der udarbejdes en udvidet plan for den fremadrettede inspektion og vedligeholdelse. Det kan være regelmæssige undersøgelser af altanernes bærende dele bestående af en kombination af visuel inspektion, korrosionsmåling og eventuel kontrolophugning af beskyttende murværk eller betonlag.
Bemærk, at der bør være skærpet opmærksomhed på forebyggende foranstaltninger. Det kan som led i normal vedligeholdelse inkludere:
- Overfladebehandling af beton
- Reparation eller udskiftning af fuger, fx mod facade med elastisk fugemasse
- Korrosionsbeskyttende malebehandling af blottede ståldele.
Bygningsejer bør løbende overveje, om der vil være behov for partiel renovering.
4.2 Partiel renovering
Partielle renoveringer omfatter udbedring af mindre skader, hvor der fokuseres på at sikre en længere levetid for altanen. Det vil fx sige, at påviste skader på altanerne repareres ved små lokale udbedringer.
Fremgangsmåden for partiel renovering kan variere mellem altantyper. Nedenfor gives eksempler på fremgangsmåden for partiel renovering efter konstatering af svigt. Det gælder altanplade i armeret beton, se afsnit 4.2.1, stål og samlinger, se afsnit 4.2.2, samt afledning af vand fra altanplade, se afsnit 4.2.3.
4.2.1 Altanplade i armeret beton
Begyndende svigt på altanpladen af beton kan forekomme på både over- og underside. Der kan fx være revner eller tegn på fugtophobning, som bl.a. kan ses ved kalkudfældning.
Udbedring af altanplader af beton bør udføres med cementbaserede materialer. Revner i en altanplade kan udbedres med injektionsmørtel/-beton, og større afskalninger kan udbedres ved først at afrense overfladen og siden genstøbe med beton. Er afskalningerne begrænset i omfang, kan udbedring også udføres med cementbaserede mørtler. Hvis afskalning er opstået ved eller omkring armering, skal armeringen først undersøges for omfang af korrosion. Er korrosionen af betydeligt omfang, og det vurderes, at pladen ikke har tilstrækkelig bæreevne, skal der udføres en egentlig udbedring af altanpladen, se afsnit 4.3.1. Hvis det vurderes, at korrosionen er begrænset i omfang, kan armeringen afrenses, og der kan genstøbes med beton eller cementbaserede mørtler.
Svigt i altanpladen kan være så fremskredent, at det vurderes, at altanpladen skal udskiftes. Den oprindelige altanplade i beton nedhugges, og de gamle armeringsjern fjernes. Her skal man være opmærksom på konstruktionens bærende system og sikre, at armeringen i den nye betonplade placeres i overside og/eller underside og spænder i en eller flere retninger, afhængigt af hvorledes pladen virker statisk.
Altanpladen udføres med hulkehl og inddækning eller elastisk fuge mod dør og facadeparti, hvilket beskytter samlingen mellem altanplade og facade mod fugtindtrængen. Bemærk, at løsninger med elastisk fuge fordrer hyppigere vedligehold og har kortere levetid end inddækning. Altanpladen udføres med fald til altanens forkant for at sikre bortledning af regnvand, hvorved der undgås stående vand på altanpladen. Derudover udføres der vandnæse i undersiden for at undgå, at vand løber på undersiden af altanpladen, se figur 29. Det anbefales, at der ikke ledes vand ud over forkanten på altanplader placeret fra tredje etage og derover, men at vandet i stedet ledes til afløb (Bunch-Nielsen & Christensen, 2011).
Figur 29. Hulkehl og vandnæse ved altan med udliggerjern.
Dæklag på armeringen skal overalt udføres med en tykkelse på mindst 20 mm og gerne 30 mm. Dette gælder også bag facadelinjen og ved vandnæse.
Betonen bør være vandtæt og frostsikker og skal beskyttes omhyggeligt mod frost og udtørring i hærdningsperioden.
4.2.2 Stål og samlinger
Begyndende svigt i stål og samlinger indikerer, at korrosionsbehandlingens levetid er ophørt, eller at ståldelene oprindeligt ikke har været tilstrækkelig korrosionsbeskyttede. Ståldele med begyndende svigt i form af rust eller afskallende maling bør afrenses og genbehandles med ny overfladebehandling. En korrosionsbeskyttelse kan eventuelt udføres som varmforzinkning eller galvanisering. Hvis ståldelen har afgørende betydning for altanens statiske virkemåde og dermed bæreevne, bør det overvejes at udskifte konstruktionsdelen med en rustfrit løsning.
Svigt i samlinger direkte mellem altan og facade omfatter svigt i hulkehl, en elastisk fuge eller inddækninger, og udbedring af dette omfatter grundig afrensning og genopretning med egnede produkter.
4.2.3 Afledning af vand fra altanplade
Altanpladen skal være udført, så vand afledes, og samlinger sikrer mod fugtindtrængning. Vandafledningssystemer, der ikke fungerer, skal udbedres.
Regnvand fra altaner ledes normalt bort på følgende måder:
- Via afløb til nedløbsrør
- Gennem udspyr
- Ud over altanens ydre kant.
For at undgå risiko for, at vand løber ind mod bygningen, bør der være et fald væk fra facaden på fx 1:100. Hvis det ikke er sådan i den oprindelige måde, altananen er opbygget på, bør det ændres. Det kan ligeledes være en fordel at supplere med nødafløb, som sikrer afvanding, når hovedafløb er tilstoppet. Se (Bunch-Nielsen & Christensen, 2011).
4.3 Genetablering af bæreevne
Når en genetablering af styrke er nødvendig, bør bygningsejer vurdere, om det bærende system i den eksisterende altan kan forstærkes, eller om der skal udføres en egentlig totalrenovering med muligheder for valg af alternative altanopbygninger. Ved totalrenovering bør det overvejes, om altanerne skal genopbygges i deres oprindelige skikkelse, fx fordi det kun drejer sig om et mindre antal altaner ud af en større mængde, eller om det vil være bedre at vælge en anden altantype.
Dette afsnit beskriver kendte fremgangsmåder for en gennemgribende renovering for en række altantyper.
4.3.1 Altaner indspændt i etagedækket
Figur 30. Altan indspændt i etagedækket, som kan være et træbjælkelag eller en armeret betonplade.
Renovering af altaner med udliggerjern – tung løsning
I tilfælde af omfattende korrosion i de bærende udliggerjern må altanpladen udskiftes. Hvis de gamle jern er i tilstrækkelig god stand længere inde i muren, kan der etableres en manchetløsning.
Den oprindelige beton borthugges, og de gamle udliggerjern skæres over lige bag facadelinjen eller et lille stykke inde. Eventuelle tilbageblevne dele af eksisterende udliggerjern vil ikke indgå i den nye altankonstruktion. Murværk omkring de to yderste udliggerjern ophugges i en efter forholdene rimelig dybde og bredde, og de gamle udliggerjern afskæres. Stålmanchetter og nye udliggerjern i RHS-profiler, dimensioneret til at bære hele altanen, føres ind over de afskårne ender af udliggerjernene, hvorefter mellemrummet udfyldes med injektionsmørtel. Bemærk, at injektion altid kræver udluftningshul. De nye og gamle udliggerjern kan med fordel beskyttes ved omstøbning med højkvalitetsbeton. Omstøbningen føres så langt ind i facaden, at de gamle udliggerjern er dækket, indtil der er tørt indeklima i etagedækket, se Figur 31.
Herefter støbes ny altanplade mellem udliggerjernene i en tidssvarende betonkvalitet, og overflader forsegles. Altanpladen udføres i armeret beton.
Figur 31. Manchetløsning på tung altan indspændt i etagedækket med udliggerjern.
Bemærk, at man bør undlade at svejse på de gamle udliggerjern og i stedet udføre forstærkninger med bolte. Genopvarmning kan forårsage porøsitet i det gamle jern og øge risiko for brud.
Renovering af altaner med udliggerjern – let løsning
Som alternativ til renovering med betonaltaner med udliggerjern kan der etableres nye lette altaner udført med manchetløsning, se Figur 32. Manchetløsningen udføres på tilsvarende måde som beskrevet ovenfor ved tung altan.
Figur 32. Manchetløsning på let altan indspændt i etagedækket med udliggerjern.
Altanbunden udføres fx i aluminiumdørkplade båret imellem de nye udliggerjern, hvor altanpladen holdes fri af dør og facadeparti. Det skal sikres, at vand ledes enten til afløb eller med fald til forkant af altan, således at vand ikke løber ned til underliggende altaner, se også (Bunch-Nielsen & Christensen, 2011).
Rækværker kan udføres i aluminium fæstnet til facade og støttet til altanbundskonstruktionen.
For altaner opsat på hulmure vil renovering med en let altanløsning typisk være mere egnet end en tung altan. Her skæres de eksisterende udliggerjern over lige foran ydersiden af bagvæggen, og en fuldt omstøbt manchetløsning etableres, som beskrevet ovenfor ved tung altan.
Renovering af altaner indspændt i betonetageadskillelse
Altaner, der er udført ved, at betonetagedækket er ført gennem facademuren, virker som en udkraget armeret betonplade med armeringen placeret i oversiden. I tilfælde af omfattende korrosion i den bærende armering bag facaden, fx som følge af fugtophobning i facaden over dækket, må etagedækket udbedres. Den oprindelige beton borthugges omkring den korroderede armering, og hvis armeringstykkelsen er tilstrækkelig til, at det vurderes, at den kan genbruges, afrenses armeringen, og der genstøbes beton omkring. Åbningen i facademuren genopmures, og der bør gøres overvejelser om etablering af fugtsikring i den nye løsning, så svigtet ikke opstår igen.
Er oversidearmeringen gennemkorroderet eller i så dårlig stand, at den ikke kan benyttes, må altandækket udskiftes helt, og der skal etableres en ny løsning, som skal udføres, så der er fuld samvirken med det eksisterende etagedæk. Denne renovering kan medføre større indgreb længere inde i etagedækket, hvorfor det her bør overvejes, om det er mere rentabelt at udføre en anden løsning med etablering af en ny altan, se afsnit 4.4.
4.3.2 Altaner på konsoller
Figur 33. Altan på konsol.
Renovering af altaner på konsoller
Begyndende svigt viser sig typisk ved synlige tegn som revner, sætninger eller afskalninger på den synlige del af altanen, i selve konsollen eller ved vederlaget, se Figur 34.
Inden det overvejes at genetablere bæreevne for denne altantype, skal man være opmærksom på, at denne type kan være suppleret med andre hovedbærende konstruktioner, eller at konsollen kan være etableret med en ren kosmetisk funktion. Det kan fordre særlige undersøgelser at få afklaret den faktiske årsag til de konstaterede svigt, før en endelig plan for udbedring kan udarbejdes.
Er revneomfanget begrænset, kan disse udbedres med fx injicering med en egnet injektionsmørtel. Er konsollen opmuret i fx kalksandsten, kan der udføres lokal ommuring for udbedring af eventuelle svigt i konsollen. Er der revner under vederlag for konsollen i facademuren, kan det overvejes at gennemføre en ommuring i vederlaget. Det anbefales normalt at udføre ommuring i en stærkere mørtel end de oprindelig anvendte kalkmørtler, men af hensyn til samvirkning at benytte en relativt svag receptmørtel til ommuring, fx KC50/50. Ved svigt i vederlaget kan det være nødvendigt at etablere en midlertidig understøtning af konsollen og/eller altanpladen under udbedringen.
I tilfælde af omfattende nedbrydning, fx i form af revner i den bærende konsol, bør det overvejes, om den skal udskiftes med en ny konsol eller eventuelt suppleres med et alternativt bærende system.
Figur 34. Opbygning af bærende konsol for tung altanplade.
Ved revner i selve altanpladen skal reparationen udføres som beskrevet i afsnit 4.2.1 Altanplade i armeret beton
4.3.3 Altaner indspændt i facaden
Figur 35. Altan indspændt i facaden.
Renovering af altaner indspændt i facaden
Begyndende svigt ses ofte ved synlige revner på facaden, typisk i murværket enten under eller over den indspændte altanplade. Dette skyldes, at de hovedbærende kræfter til optagelse af momentet fra altanen kommer fra murværkets egenvægt i indspændingen i facademuren, se Figur 35. Hvis der ses rustudfældninger, kan det indikere, at der også er korrosion i den bærende armering i indspændingen. Der kan ved svigt i denne altantype være behov for at gennemføre destruktive indgreb for afklaring af den præcise årsag til svigtet, se afsnit 3.2, Destruktive metoder
Er svigtet begrænset til revner i vederlag eller i murværk over indspændingen, kan det overvejes at gennemføre en ommuring, se afsnit 4.3.2 Altaner på konsoller.
Skyldes svigtet omfattende korrosion i den bærende armering i indspændingen, bør det overvejes at udskifte hele altanløsningen eller supplere med alternativ bæring.
I tilfælde af omfattende revnedannelse i vederlag kan det være en indikation på, at den hovedbærende altanløsning ikke er egnet, fx hvis der ikke er tilstrækkelig egenvægt til at optage momentet fra altanen, se Figur 36. I dette tilfælde bør det overvejes, om der skal suppleres med et alternativt bærende system som fx indstøbt stag, eller om altanen skal udskiftes med en anden løsning, se afsnit 4.4, Erstatning med ny altan.
Figur 36. Altan indspændt i massivt murværk.
Der bør etableres tilstrækkelig midlertidigt understøtning af altanen ved genetablering af altanens bæreevne uanset årsagen til svigt.
4.3.4 Altaner med indstøbte stag
Figur 37. Altan indspændt med stag.
I altantypen med indstøbte stag, se Figur 37, kan der være behov for genetablering af styrken, hvis der er opstået svigt i selve betonpladen i form af korroderet armering, eller hvis der er korrosion i de bærende stag. Revner i vederlaget i facademurværket kan også indikere, at der er udfordringer med trykstyrken i murværket. Udbedring og genetablering af altanens bæreevne vil afhænge af, hvilken del/dele af konstruktionen der er svigt i.
I tilfælde af omfattende korrosion af armeringen i en altanplade på en altan med indstøbte stag må altanpladen udskiftes, fx med en let altanplade som vist i Figur 38. eller en tung altanplade som vist i Figur 39. Den oprindelige beton borthugges og frigøres af de bærende stag. Der kan etableres en ny let eller tung altanplade. En tung altanplade udføres enten in situ eller som præfabrikeret i armeret beton.
Figur 38. Altan med indstøbt stag i massiv mur.
Uanset altanpladeopbygning monteres pladen til de eksisterende stag eller til nye stag, hvis disse er udskiftet. Er altanpladen udført i beton, vil stagene normalt blive fastgjort som vist i Figur 39.
Er der opstået betydelig korrosion i de bærende stag, skal murværk omkring de bærende stag ophugges i en efter forholdene rimelig dybde og bredde. Nye stag reetableres, og murværket reetableres. Stag bør omstøbes eller udføres i rustfrit stål.
Figur 39. Altan med indstøbt stag nederst i hulmur.
Det skal sikres, at alle trykkræfter ved vederlag på facademuren kan optages, uden at der opstår risiko for revnedannelse.
Der bør etableres tilstrækkelig midlertidig understøtning af altanen ved genetablering af altanens bæreevne uanset årsagen til svigt.
Samlinger
Stagene monteres med stålplader, der skal skabe modhold mod murværket henholdsvis altanpladen eller udliggerjernet, se Figur 38 og Figur 39.
Altanpladen skal udføres, så vand afledes, og der udføres samlinger til sikring mod fugtindtrængning, se samlinger i afsnit 4.3.1.
4.3.5 Ophængte Altaner
Figur 40. Ophængt altan med skråstag.
Renovering af ophængte altaner med bærende beslag og skråstag
Ophængte altaner, se Figur 40, kan være udført enten som tunge altaner af præfabrikerede betonelementer eller som lette altaner med tynde altanplader af høj styrke, fx i fiberarmeret beton eller af stål. Trækstænger findes både i kort og i lang udgave, se eksempel med kort trækstang Figur 41.
I tilfælde af omfattende nedbrydning i den oprindelige ophængte altanplade må den udskiftes. Den oprindelige altanplade nedtages, og oprindelige bærebeslag inspiceres med henblik på at undersøge, om disse er i god stand og kan modstå den nødvendige trækkraft, eller om de bør udskiftes. Den nye altanplade monteres og fastgøres til bærebeslag og trækstænger.
Trækstænger kan være gemt bag altanværnet, hvilket kan fordre ekstra opmærksomhed ved genetablering af det bærende system.
Figur 41. Eksempel på ophængt altan med kort trækstang.
Samlinger
Ved genetablering af styrke af denne altantype bør samlingerne have særlig opmærksomhed, da samlingerne er en del af det hovedbærende system. Svigt kan være forårsaget af fugtproblemer omkring bærebeslagene, og det skal derfor sikres, at fugtsikringen af samlingerne er udført korrekt, se (Bunch-Nielsen & Christensen, 2011). Hvis ikke fugtsikringen er udført korrekt, skal dette udbedres. Udfordringer med fugt kan skyldes, at altanerne ikke er udført med tilstrækkeligt fald væk fra facaden eller med tilstrækkelig fugtsikring, hvor bærebeslag gennembryder facaden. Disse forhold skal udbedres i forbindelse med genetablering af denne altantypes bæreevne.
I facader, opmuret som massive mure, kan forankringen til facaden udføres med stor modplade, der kan overføre trækket til murværket, eller det skal på anden måde eftervises, at forbindelsen har tilstrækkelig forankringsbæreevne både for udtræk og gennemlokning. Pladen på bagsiden udføres forsænket i bagmuren, se figur 42.
Figur 42. ophængt altan i massiv mur med bagplade i træksamling.
Forankringen kan også udføres med indlimede bolte/ankre, se Figur 43. Her skal det sikres, at der er tilstrækkelig forankringsdybde. Der bør anvendes flere bolte pr. samling, da dette er en kritisk samling. Det anbefales som minimum at have en dybde, der når gennem 1 ½ sten eller mindst 300 mm. Uanset om der anvendes indmurerede bolte/ankre eller fastgørelse med plade, skal fastgørelsen være placeret i tilstrækkelig afstand fra fx åbninger som vinduer eller døre, således at der ikke kan ske gennemlokning.
Trækstangens fastgørelse til altanpladens forkant bør udføres med en forbindelse, der er gjort fast til den bærende del af altanpladen, se Figur 42 og figur 43.
En hulmur vurderes generelt ikke at have tilstrækkelig bæreevne lokalt til at optage trækkræfter i skråstag fra altaner. Ses trækkræfter overført alene til en formur i en hulmur, bør denne samling ombygges, så den som minimum fastgøres i både for- og bagmur.
Figur 43. Ophængt altan i massiv mur med indlimede ankre i træksamling.
I Figur 44 er vist eksempler på samlinger i ophængte altaner. Samlinger anbefales udført i rustfrit stål.
Figur 44. Samlinger i ophængte altaner.
4.3.6 Altaner ophængt i udvendige liséner
Figur 45. Altan ophængt på udvendige liséner.
Renovering af altaner ophængt i udvendige liséner
Denne altantype er kendetegnet ved, at de hovedbærende konstruktioner er synlige for besigtigelse med undtagelse af træk- og tryksamlinger, der fastholder lisénerne til facademuren, se Figur 45.
Begyndende svigt vil enten være i form af revner i facaden eller korrosion i lisénerne. Disse svigt kan være så fremskredne, at der kan være behov for genetablering af bæreevnen af liséne-konstruktionen og dens fastgørelser.
Revner i facaden kan være en følge af differensbevægelser og/eller kræfterne fra altanens momentpåvirkning, der skal optages i samlingerne. Revner ses typisk i murværket ved lisénernes fastgørelse til facaden. Det er derfor en forudsætning ved genetablering af bæreevnen for denne altantype, at samlingerne får en tilstrækkelig styrke og forankring. Fastgørelserne bør som minimum udføres med flere samlinger, alternativt i rustfrit stål eller indstøbte samlinger, se Figur 46.
Figur 46. Altan ophængt på udvendige liséner.
Ved reetablering af bæreevnen i altankonstruktioner ophængt i liséner, hvor liséner er adskilt mellem etageadskillelserne, bør det sikres, at alle samlinger er udført korrekt og har tilstrækkelig bæreevne. Som supplement kan det anbefales, at der udføres en samling af lisénerne mellem etageadskillelserne, se Figur 47, da dette vil give en større indbygget sikkerhed i konstruktionen såvel statisk som brandteknisk, se afsnit 1.2.6, Altaner ophængt i udvendige liséner.
Er lisénerne opbygget som en samlet gennemgående konstruktion i hele bygningshøjden, bør der være særlig fokus på de øverste forankringer i muren, da svigt i disse kan føre til et uvarslet kollaps af den øverste altan.
Begyndende svigt som følge af korrosion i selve lisénerne, deres stålkomponenter, svejste eller boltede samlinger, eller deres stålsamlinger til facaden kan resultere i kollaps af konstruktionen. Korrosionen er ofte synlig, da den ofte bryder gennem en eventuel overfladebehandling. Men man skal have særlig opmærksomhed på, at korrosionen kan være kritisk udviklet og skjult inde i lisénekonstruktionen, selv om den fremstår med blot mindre overfladerustangreb. Det er derfor vigtigt, at der gennemføres en grundig undersøgelse af lisénernes tilstand, inden det vurderes, hvorledes liséne-konstruktionens bæreevne genetableres.
Hvis hele liséne-konstruktionen har sat sig, kan det være en indikation på, at forankringerne ikke er udført korrekt, eventuelt med for lille forankringsdybde eller placeret for tæt på åbninger. I disse tilfælde bør forankringer udskiftes og udføres med tilstrækkelig forankringsdybde og afstand til åbninger, eventuelt omstøbt eller alternativt udført i rustfrit stål, se Figur 47.
Hvis der konstateres omfattende korrosion i liséne-konstruktionen, bør det overvejes at udskifte hele altanløsningen.
Figur 47. Eksempler på samlingers fastgørelse af liséner til facaden, nederst fastgørelse med boltforankring, øverst indstøbt stålprofil.
4.3.7 Søjleunderstøttede altaner
Figur 48. Altan båret af søjler og facade.
Renovering af søjleunderstøttede altaner
Svigt ses typisk i form af nedbrydning af beton og armering i altanpladen, i de underliggende bjælker og eventuelt i søjler eller som revner på murværket ved vederlaget. Er de bærende søjler opført som stålsøjler, skal man være særlig opmærksom på, at korrosion kan forløbe skjult indvendigt i stålrør. I mange tilfælde vil en sådan korrosion dog resultere i, at rust gennem mindre huller når frem til overfladen og dermed bliver opdaget i tide. Bortset fra denne situation vil nedbrydning af vitale dele af konstruktionen afsætte synlige spor.
Konstateres der svigt i de hovedbærende dele, er det ofte muligt at genetablere bæreevnen. Svigt i vederlag i facademuren kan udbedres ved ommuring, se afsnit 4.3.2, Altaner på konsoller. Svigt i betonsøjler og -bjælker, se Figur 48, skal undersøges nøjere, før det kan afklares, om bæreevnen kan reetableres. Hvis det vedrører afskalning af beton, og armeringen ikke har taget betydelig skade i form af korrosion, kan afskalninger udbedres med egnet mørtel/beton. Overfladerust på armering bør afrenses, og det skal sikres, at resterende armeringsdiameter har tilstrækkelig dimension til, at de bærende konstruktioner har den fornødne bæreevne. Er korrosion i armering betydelig, og det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig restbæreevne, vil det normalt være mest rentabelt at udskifte de bærende betonkonstruktioner. Afskalninger kan også skyldes dårligt betonmateriale. Det kan overvejes at inddrage en sagkyndig til at vurdere svigt i betonkonstruktionen, herunder om der kan være behov for nøjere undersøgelser af betonmaterialerne, se afsnit 3.1.2, Indirekte ikke-destruktive målemetoder, hvis dette vurderes rentabelt.
Figur 49. Snittegning af søjleunderstøttet altan.
Ved svigt i hovedbærende stålkonstruktioner skal disse undersøges nøje for omfanget af korrosion. I konstruktioner, hvor korrosion kan være skjult, kan der gennemføres ikke-destruktive undersøgelser, se afsnit 3.1.2, Indirekte ikke-destruktive målemetoder, hvis dette vurderes rentabelt.
Hvis der konstateres omfattende korrosion i de hovedbærende konstruktioner, bør det overvejes at udskifte dem. I den forbindelse skal der sikres tilstrækkelig midlertidig understøtning.
4.3.8 Vægunderstøttende altaner
Figur 50. Vægunderstøttet altan.
Renovering af vægunderstøttede altaner
Denne altantype kan være understøttet langs flere sider, hvilket giver en højere grad af sikkerhed, da det kræver svigt flere steder i understøtningen, før et egentligt kollaps kan opstå. Dette betyder, at der ved eventuelle svigt typisk vil være synlige tegn som deformationer eller revnedannelser.
Figur 51. Eksempel på vægunderstøttede altaner kombineret med udliggerjern.
Konstateres der kritisk revnedannelse ved vederlag, kan styrken genetableres ved ommuring i vederlagene. Der skal sikres tilstrækkelig midlertidig understøtning af altanplade under ommuring af vederlag.
Vægunderstøttede altaner kan også være delvist understøttet af søjler eller andre hovedbærende løsninger, se fx Figur 51, hvor de øvre altaner ud over at være vægunderstøttede sandsynligvis også bæres af udliggerjern. Der henvises til relevante afsnit vedrørende genetablering af styrke af andre hovedbærende systemer, se afsnit 4.3.7, Søjleunderstøttende altaner og afsnit 4.3.1, Altaner indspændt i etagedækket.
4.4 Erstatning med ny altan
I de tilfælde, hvor bygningsejer vil udføre en egentlig totalrenovering, er der mulighed for valg af alternative altantyper. I de følgende afsnit beskrives løsninger, der hyppigt anvendes som alternativer, og hvorledes dele af den eksisterende altan kan bruges i den nye løsning.
Beslutningen om totalrenovering vedrører i sagens natur typisk altaner i høj risikoklasse, og det gælder især altaner med udliggerjern. Altaner indstøbt i facaden og ophængte altaner kan også ombygges til altaner i en lavere risikoklasse, hvis der anvendes søjle- eller vægunderstøtninger eller liséne-løsninger som alternativ bæring.
Indledningsvis beskrives løsninger, hvor dele af den eksisterende altankonstruktion (altanpladen, rækværk og samlinger) kan genanvendes, selv om det er nødvendigt at erstatte med en ny hovedbærende altankonstruktion. Den hovedbærende konstruktion vedrører nye søjle- eller vægunderstøtninger eller etablering af nyt bære.nde system af den eksisterende altanplade ved skråstag, så altanens statiske system virker som en ophængt altan, se afsnit 4.4.1. og 4.4.2
Ved erstatning med altan ophængt i liséner, indpændt i facademur eller indspændt i etagedæk vil indgrebet være så omfangsrigt, at det betragtes som en ny altankonstruktion, se afsnit 4.4.3 til 4.4.5.
4.4.1 Understøttede altaner
Hvis altanplader og rækværk er i god stand, drejer det sig typisk om at etablere understøtninger i form af vægge eller søjler som erstatning for det indspændingsmoment, som udliggerjern eller indstøbte stag har haft. Alternativt kan der skiftes til en ophængt løsning, se afsnit 4.4.2.
En understøttet altan kan også overvejes i de tilfælde, hvor der ønskes en større altan. Dette skyldes, at man ikke er begrænset af, at facaden skal kunne bære hele altanens belastning.
Ændring af det bærende system til understøttede altaner kan udføres på såvel tunge altaner udført med betonaltanplader som på lette altaner, fx udført med tynde altanplader af højstyrke fiberarmeret beton eller med stålpladeprofiler.
Bæring med søjler eller vægge anvendes ofte som en løsning, når andre alternative bærende principper ikke fungerer, fx hvis det ikke er muligt eller meget omkostningsfuldt at bære altanen alene i facademurværket.
Modsat andre alternative bærende principper, hvor de bærende dele generelt er skjulte, vil de bærende dele med denne løsning være synlige. Ydermere optager løsningen med søjler også plads nede på jorden, hvilket i nogle tilfælde kan virke generende for bygningsbrugerne. Eksempel på søjleunderstøttet altan er vist i Figur 52.
Figur 52. Eksempel på altan understøttet af søjler.
Fritstående altaner
Fritstående altaner bæres udelukkende på fritstående søjler eller murpiller, og bygningens murværk indgår ikke i det bærende system. Dette betyder, at der er et minimalt indgreb i bygningens murværk.
Hvis altanplade og rækværk ikke er i god stand, nedrives hele den eksisterende altan, og der etableres punktfundamenter til søjler eller murpiller. Hvis altanen udelukkende bæres af søjler, skal det sikres, at altankonstruktionen er fastgjort til bygningens murværk for at sikre stabilitet. Eventuelle afløbsinstallationer tilsluttes.
Altaner båret på søjler og understøttet på vægge
Det statiske system for altaner båret på søjler og understøttet på murværket er beskrevet i afsnit 1.3, Understøttede altaner.
Hvis den eksisterende altanplade ikke er i god stand, eller hvis der ønskes en større altan, nedrives hele den eksisterende altan, og murværket ophugges i en efter forholdene rimelig dybde og bredde til at kunne afsætte altanens bagkant på muren.
Der etableres punktfundamenter, og herefter rejses de bærende søjler til altanen på fundamenterne. Altanpladen monteres på søjler og i murværket, og pladen indstøbes i facademuren eller eventuelt på sideunderstøttende vægge. Præfabrikerede betonsøjler og altanplader kan være forberedt med armerede udsparinger, således at stødte armeringsforbindelser kan samles og udstøbes efterfølgende. Vederlag i facaden eller sidevægge for præfabrikerede altaner med betonplader bør udføres på ekspanderende mørtel.
4.4.2 Ophængte altaner
I tilfælde af omfattende korrosion i en altankonstruktion med fx bærende udliggerjern eller indstøbte stag kan der være et ønske om at skifte det bærende princip til en ophængt altan. Alternativt kan der skiftes til en understøttet altanløsning, se afsnit 4.4.1.
Hvis altanplader og rækværk er i god stand, drejer det sig typisk om at etablere et skråstag som erstatning for det indspændingsmoment, som fx udliggerjern eller indstøbte stag tidligere har haft.
Det statiske system for ophængte altaner båret af bærebeslag og trækstænger fastgjort i facaden er beskrevet i afsnit 1.2.5, Ophængte altaner, se også afsnit 4.3.5.
Hvis den eksisterende altanplade ikke er i god stand, eller hvis der ønskes en anden altanplade, nedrives hele den eksisterende altan, og murværket ophugges i en efter forholdene rimelig dybde og bredde til at fungere som vederlag for altanpladen. Der monteres bærebeslag fastgjort på den massive mur eller direkte til etagedækket over. Altanpladen hejses op, lægges af på facademuren og fastgøres til skråstag, der monteres på beslag i facaden og beslag på altanpladen, se afsnit 4.3.5.
Ophængte altaner kan udføres som tunge altaner, fx som præfabrikerede betonelementer eller som lette altaner, fx af tynde altanplader af højstyrke fiberarmeret beton eller af stål.
4.4.3 Altaner ophængt i liséner
Figur 53. Altan ophængt i liséner.
I tilfælde af omfattende korrosion i en altankonstruktion med fx bærende udliggerjern eller indstøbte stag kan der være et ønske om at skifte bærende princip til en altan ophængt i liséner. Alternativt kan der skiftes til en understøttet altanløsning, se afsnit 4.4.1.
Altaner ophængt i liséner udføres normalt som lette altankonstruktioner, fx af tynde altanplader af højstyrke fiberarmeret beton eller af stål. Hvis den eksisterende altanplade er udført som tung betonaltanplade, vil det oftest ikke være rentabelt at bevare den. Derfor skal den eksisterende altankonstruktion nedrives fuldstændigt. Da altaner ophængt på liséner er en selvstændig udvendigt bærende løsning, skal der lukkes af for den oprindeligt udførte altanløsning. Hvis det fx har været en altan på udliggerjern, skal udliggerjern bortskæres, og åbninger i murværk lukkes, fx ved reetablering af murværk.
Det statiske system for altaner ophængt i liséner virker ved, at momentet optages i facaden ved fastgørelser i murværk, se afsnit 1.2.6, Altaner ophængt i udvendige liséner.
Hvert altanparti udføres normalt præfabrikeret, hvor liséner og udkragede profiler bliver samlet med svejsninger, mens fastgørelser af altanpartierne udføres in situ. Der bør udføres særlig kontrol af svejsesamlinger udført på pladsen.
Samlinger i facaden kan enten udføres som boltede forankringer ind i muren eller ved udførelse af indstøbte stålprofiler i muren, se Figur 46 i afsnit 4.3.6, Altaner ophængt i udvendige liséner . Der skal såvel under projektering som udførelse udvises særlig opmærksomhed ved samlingerne til facaden i toppen af lisénen, da denne forbindelse i højere grad end forbindelserne i bunden ved altanpladen er udsat for trækkræfter.
4.4.4 Altaner indspændt i facaden
I tilfælde af omfattende korrosion i en altankonstruktion med fx bærende udliggerjern, hvor der ønskes at skifte bærende princip til en altanløsning, hvor momentet optages ved indspænding i facadens murværk, vil det normalt være mest rentabelt at udskifte hele den eksisterende altanløsning.
En altanløsning, hvor momentet optages i facademurværket alene, kan udføres på flere måder afhængigt af altanens størrelse og egenvægten af den del af murværket, som indgår i løsningen. Generelt for disse løsninger er, at de normalt udføres med kortere udkragning.
Løsningen kan, især i de nedre etager, udføres som en lokalt indspændt eller en konsolløsning, der udnytter, at momentet kan optages over en større højde. En armeret betonløsning, der bæres af murværkets egenvægt lokalt omkring altanpladen kan normalt alene udføres i de nedre etager med mindst 2 ½ stens massivt murværk. Denne løsning skal normalt suppleres med et indstøbt stag i de øvre etager, da der her ikke er tilstrækkelig egenvægt til at sikre konstruktionen, se afsnit 1.2.4, Altaner med indstøbte stag.
Den oprindelige beton borthugges, og de gamle udliggerjern skæres over lige bag murværket eller et lille stykke inde i facaden. Ingen af de gamle udliggerjern indgår i den primære konstruktion af den nye altanplade.
Murværket ophugges i en efter forholdene rimelig dybde og bredde. Ny lokalt omstøbt armereret samling udføres i murværket, eller nye armerede stålstag monteres i åbningerne og fastgøres til altanpladen, hvorefter murværket lukkes. Selve altanpladen kan udføres som en armeret betonplade fastgjort med stødt armering til armeringen i den indspændte betonsamling i facademuren eller fastgjort til stagene. Det er en forudsætning for denne løsning, at der er tilstrækkelig egenvægt i murværket til at optage lasten.
Som alternativ til de tunge betonaltaner kan der monteres en let altan i galvaniserede stålprofiler eller i letvægts fiberarmeret beton med ”altan-ben”, der stikker ind i murværket og bliver indspændt ved, at ”altan-benet” omstøbes, og murværket lukkes omkring omstøbningen. Altanpladen på disse altaner vil også være en let konstruktion.
4.4.5 Altaner indspændt i etagedæk
I tilfælde af omfattende korrosion i en altankonstruktion med bærende udliggerjern, er det som regel ikke rentabelt eller muligt at gennemføre en genetablering af styrken, se afsnit 4.3.1, Altaner indspændt i etagedækket. Hvis det ønskes at benytte samme bærende princip med udliggerjern, kan det være en løsning at etablere nye udliggerjern indspændt i etageadskillelsen, se Figur 54.
Figur 54. Eksempel på let altan indspændt i etagedæk med udliggerjern.
Den oprindelige beton borthugges, og der åbnes op i gulvkonstruktionen inde på etagedækket op mod bagsiden af murværket og et stykke ind i etagedækket. De gamle udliggerjern skæres op ca. en meter inde i etagedækket, målt fra murværket, og afmonteres. Ingen af de gamle udliggerjern indgår i den primære konstruktion af den nye altanplade.
Murværket ophugges i den fulde dybde. Ophugning udføres kun lokalt over fx to-tre sten, så det eksisterende murværk kan bæres omkring de midlertidige åbninger. Der kan være behov for at udføre DIP-løsninger (indsætning af midlertidige bærende stål-stump H-profiler), hvis indgrebet er af større omfang.
Udliggerjernene udføres normalt med mindst samme længde ind i etagedækket, målt fra bagkant af murværket, som altanen udkrager fra forkanten af murværket. Samlingen til etagebjælkelaget, vist i Figur 54, er udført med en stålveksel fastgjort til udliggerjern i midten og til to etagebjælker omkring udliggerjernet. Der kan også udføres løsninger med flere samlinger langs etagebjælken, hvorved lasterne fordeles mere jævnt. Det er vigtigt, at såvel det eksisterende træbjælkelag som boltesamlingerne eftervises at have tilstrækkelig bæreevne til optagelse af indspændingsmomentet. Ligeledes skal det sikres, at altanens nedbøjninger kan holdes på et acceptabelt niveau, fx i størrelsesordenen L/200, hvor L er længden på altanens udkragning målt fra ydersiden af facaden. Der kan i den forbindelse være behov for at gennemføre undersøgelser af det eksisterende etagebjælkelag, fx for at sikre, at der ikke er råd.
Der monteres en let altan i galvaniserede stålprofiler eller i letvægts fiberarmeret beton på de monterede udliggerjern, se Figur 54 hvorefter murværket lukkes, og gulvkonstruktionen reetableres.
Som alternativ til den lette altankonstruktion kan altanpladen udføres som en armeret betonplade støbt omkring de nye udliggerjern, der er fastgjort til etagedækket.
4.5 Ombygning til fransk eller spansk altan
En fransk eller spansk altan er to populære og billigere alternativer til at udføre nye altaner.
En fransk altan er i princippet en altandør med et gelænder foran. Ved en fransk altan har man altså en åbning i dørhøjde med en eller to indadgående glasdøre, som kan åbnes til det fri, men uden nogen afsats, man kan gå ud på, se Figur 55.
Hvis problemstillingen er, at den oprindelige altan skal nedrives, og en fransk altan ønskes etableret i den eksisterende døråbning, er der kun tale om at etablere et gelænder og eventuelt udskifte døren til indadgående. Denne løsning er langt mere rentabel end etablering af en ny altan.
Figur 55. Eksempel på fransk altan.
En spansk altan er en mellemting mellem en traditionel facade-altan og en fransk altan. En spansk altan er i princippet en udvidet udgave af den franske, men modsat den franske altan har den en lille afsats, som man kan gå ud på. Den spanske altan er noget mindre end en traditionel facade-altan, og størrelsen på afsatsen kan variere, men overstiger som regel ikke 30-40 cm i dybden. Dette giver plads til nogle potteplanter og måske et lille bord og en stol, se Figur 56.
Monteringsarbejdet er mere omfattende for denne type i forhold til den franske altan, fordi man ikke vil kunne undgå at skulle gribe ind i murværket. Det skyldes, at husmuren og trædefladen kun skal kunne bære altanens egenvægt og de personer, der går ud på den. En spansk altan er dyrere end en fransk altan, men den er væsentligt billigere end en almindelig altan.
Figur 56. Eksempel på spansk altan.