3 Undersøgelsesmetoder
3.1 Ikke-destruktive metoder
3.1.1 Visuel inspektion
Ved vurdering af altaners tilstand kan nogle svigt konstateres ved en visuel gennemgang af altanen. Det er ofte mindre svigt, der med tiden kan lede til kritiske følgeskader i konstruktioner, se også (Henriksen, 2026) samt (Brandt, E., 1990).
De typiske svigt, der kan detekteres visuelt, er skader på konstruktionernes overflader samt indikationer på nedbrud af beton, korrosion af metaller samt fejlbehæftede konstruktionsdele. Visuel inspektion kan også påvise mangelfuldt udførte eller nedbrudte samlinger, fuger og inddækninger samt uhensigtsmæssig vandafledning. Mangelfuldt udførte fastgørelser af rækværk til væg eller til altanpladen er kritiske svigt.
På overfladen af murværks- eller betonkonstruktioner ses typisk revner, afskalninger samt udfældninger af salt, kalk og rust. Udfældningerne, der ses som misfarvninger, er typisk hvide mælkelignende, mørke eller blålige farvninger i overflader af beton eller murværk. I enkelte tilfælde forløber processen så langt, at udfældede krystaller danner stalaktitter
Udfældningerne indikerer, at fugt er trængt ind i materialet og bidrager til kemiske ændringer i materialerne, dvs. nedbrud (Brandt & Munck, 2005). På murværkskonstruktioner indikerer kalkudfældninger typisk for langsom hærdning af mørtelfuger, hvilket som regel skyldes, at murværket er for fugtigt, se også (Østergaard & Frandsen, 2001).
Løstsiddende eller udboblende maling eller anden overfladebehandling er ligeledes tegn på fugtophobning i konstruktionen. Det samme gælder mosbegroning.
Figur 24. Mosbegroning og kalkudfældninger på murværk ved altan.
Den visuelle inspektion kan afdække et behov for nærmere undersøgelser, hvor de i afsnit 3.1.2. og 3.1.3. beskrevne metoder kan tages i anvendelse. Det gælder:
- Revner, som kan indikere, at der er konstruktionsmæssige svigt i det statiske system.
- Mindre, udfaldne konstruktionsdele eller andre synlige defekter kan indikere svigt i bagvedliggende bærende konstruktionsdele.
- Mangelfuldt udførte eller nedbrudte samlinger kan indikere fugtophobning og dermed skader inde i konstruktionen. Her bør man ved visuel besigtigelse være særlig opmærksom på samlinger mellem altanpladen og facaden samt samlinger ved bærende forbindelser ind i facaden.
- Udfældninger kan indikere manglende vandtætning af altanpladen eller lignende konstruktive svigt.
Man skal være særlig opmærksom på, at kritiske korrosionsskader kan forekomme inde bag facaden eller inde i lukkede rør og derfor ikke nødvendigvis kan påvises ved et visuelt eftersyn.
3.1.2 Indirekte ikke-destruktive målemetoder
Hvor den visuelle inspektion har påvist et behov for nærmere undersøgelser, kan der anvendes forskelligt detektionsudstyr. Måleudstyr til ikke-destruktive test (NDT – non destructive testing) anvendes til at undersøge materialer uden at ødelægge eller beskadige materialet. Der findes en række målemetoder inden for denne kategori, herunder ultralyd, Impact-echo og infrarød termografi. Metoderne kan bl.a. anvendes til at måle styrke, tæthed, fugtindhold eller revner i konstruktioner.
Responset fra disse undersøgelsesmetoder kan benyttes til en vurdering af forskellige typer af svigt eller skader i konstruktionen.
Fugtmåling
Fugt kan måles med forskellige måleapparater og metoder. Valget af metode afhænger af, hvilke materialer man skal måle på. Til måling af fugt i hårde porøse materialer som murværk og beton kan anvendes en kapacitiv fugtmåler, se figur 25, hvor der måles på overfladen, og fugtindholdet kan bestemmes orienterende i en dybde på 2 til 3 cm ned i materialet. Foretages flere målinger over et område, kan det benyttes til at fastslå, hvor kilden til eventuel fugtophobning i konstruktionen befinder sig, før man griber til egentlige indgreb i konstruktionen. Kapacitive fugtmålere er følsomme over for høje saltkoncentrationer, fx i ældre murværkskonstruktioner, og giver usikre resultater eller indikerer for højt fugtniveau. For mere nøjagtigere bestemmelser af fugtindhold i porøse konstruktioner kan anvendes neutronkilde-udstyr eller mikrobølge-udstyr.
Figur 25. Kapacitiv fugtmåler.
Fugtmålinger kan også suppleres med hjemtagning af materialeprøver, som ved hjælp af en tørre-veje-metode kan føre til en mere nøjagtig bestemmelse af fugtindholdet, hvor det er relevant.
Korrosion
Korrosion kan detekteres ved brug af elektrokemisk potentialemålinger (EKP). Metoden måler jerns elektrokemiske potentiale ved at måle på betonoverfladen, hvilket kan afsløre steder med igangværende korrosion.
Termisk måling
Termisk måling anvendes til at måle temperaturudviklingen i betonkonstruktioner og undersøge varmefordelingen over tid. Metoden egner sig til både undersøgelse af byggeri under opførelse og af eksisterende byggeri.
Termisk måling og analyse anvendes til at vurdere betonkonstruktioners skader som følge af temperaturpåvirkning og dermed få en indikation af deres holdbarhed. Målingen foregår ved, at der placeres temperaturfølere i betonen i forskellige dybder og positioner. Følerne tilsluttes dataloggere, som opsamler temperaturdata over tid.
Aktiv termografi, der gennemføres ved hjælp af infrarødt kamera, kan anvendes til at undersøge temperaturforskelle på betonens overflade og dermed identificere eventuelle defekter.
Transient Plane Source (TPS) kan anvendes til at måle de termiske egenskaber af betonen.
Armerede betonkonstruktioners tilstand
Georadar anvendes til at vurdere betonkonstruktioners tilstand. Metoden anvendes til at lokalisere armeringens placering i konstruktionen, identificere revner og hulrum, måle betontykkelse samt vurdere korrosion i armeringen. Undersøgelsen gennemføres ved, at der gennem konstruktionen sendes elektromagnetiske bølger, som reflekteres til en modtagerenhed.
Afskalninger kan være en følge af korrosion i indstøbt armering, men afskalninger kan også skyldes en ringe kvalitet af materialerne. For at afklare dette kan gennemføres nærmere undersøgelser ved materialeanalyse. Det kan være ved et tyndpladeslib-undersøgelse til bestemmelse af materialesammensætning eller ved forskellige kemiske analyser som eksempelvis phenolphthalein, der kan benyttes til at påvise, om der er opstået en karbonatisering af betonen, som er så fremskreden, at armeringen ikke længere er beskyttet mod korrosion.
Røntgenundersøgelse kan anvendes til at spore fugtbevægelser i beton og lignende porøse materialer. Metoden er særlig relevant, da den kan måle fugtændringer over tid med stor præcision. Metoden kan bidrage til at undersøge korrosion i armeringen samt revnedannelser i områder omkring armeringen. Røntgenundersøgelsen kan også bruges til at bestemme placering af armeringen i forhold til overfladen. Undersøgelsen gennemføres ved at benytte et røntgenapparatet og en detektor. Normalt benyttes refleksion ved undersøgelser af materialer, men gennemlysning kan også anvendes.
3.1.3 Direkte ikke-destruktive målemetoder
Svigt i konstruktioner kan detekteres på forskellig vis ved at påvirke konstruktionen direkte. Dette kan fx være ved stød- eller dynamisk påvirkning af konstruktionen, der ønskes undersøgt.
Impulsresponsmetoden (hammerspids med lastcelle) kan anvendes til at vurdere betonkonstruktioners tilstand, og særligt til at identificere skjulte skader og revner i konstruktionen. Undersøgelsen gennemføres ved at påføre en kort mekanisk impuls, som ofte skabes ved at slå på betonoverfladen med en hammer, hvorefter der genereres lave frekvensbølger, som bevæger sig gennem betonen. En sensor måler derefter trykbølgen, hvilket giver indsigt i betonens tilstand.
LVDT (Linear Variable Differential Transformer) bruges til at måle lineære bevægelser eller deformationer, hovedsageligt i forbindelse med belastningstest af materialer og konstruktioner. Metoden kan anvendes til at identificere små variationer og ændringer i fx betonprøver, stålkonstruktioner og lignende materialer – fx til at måle sætninger, udvidelser, krybning eller revnedannelse.
Impact-echo-metoden anvendes til at undersøge tykkelsen af beton samt lokalisere revner, hulrum og afskalninger i betonkonstruktionen. Målingen foretages ved at skabe et kortvarigt slag mod betonen, hvilket sender elastiske bølger ned i materialet. Når disse bølger rammer grænseflader mellem forskellige materialer (fx hulrum eller revner), sendes de tilbage mod overfladen. En kombineret sender/modtager opfanger signalet, hvorefter den viser, hvor lang tid bølgerne har været undervejs. Flere faktorer kan have indvirkning på metodens nøjagtighed, herunder typen af fejl, der undersøges.
Figur 26. Ikke-destruktiv måling af armeringjerns tilstand.
MIRA-metoden kan anvendes til at undersøge betonens styrke og lokalisere revner i betonen. Målingen kan både gennemføres ved hjælp af P-bølger (primære/trykbølger), der kan anvendes til at vurdere betonens trykstyrke, homogenitet og tykkelse, og S-bølger (sekundære/tværforskydningsbølger), der kan anvendes til at lokalisere revnedannelser i betonen. Målingen gennemføres ved at sende P-bølger eller S-bølger (afhængigt af hvad der måles) gennem betonen og måle ankomsttiden. Tidsforskellen kan bruges til at vurdere betonens tykkelse og revnedannelse.
En Strain Gauge er en sensor, der måler mekanisk deformation i et materiale, dvs. hvor meget det pågældende materiale strækkes eller trykkes sammen, når det udsættes for belastning. Måleenheden består typisk af en meget tynd metaltråd eller folie, der limes fast på overfladen af materialet. Når materialet bliver udsat for belastning, vil det vise sig i form af deformationer i metaltråden (gauge). Metoden kan fx anvendes til at lokalisere revnedannelse i beton, måle spændinger i armeringsjern eller til overvågning af konstruktioners tilstand.
3.2 Destruktive metoder
3.2.1 Destruktive indgreb
Der kan være behov for at udføre egentlige destruktive indgreb i konstruktioner med henblik på at afklare konstruktionens tilstand. For eksempel hvor ikke-destruktive metoder indikerer, at der er en udfordring med konstruktionen, men metoderne ikke kan belyse omfanget af et eventuelt svigt eller skade tilstrækkeligt, eller hvor ikke-destruktive metoder ikke kan benyttes til at konstatere konstruktionens tilstand.
Figur 27. Destruktiv indgreb for undersøgelse af bærende konstruktioners tilstand.
Destruktive indgreb bør udføres skånsomt og begrænset, og der kan med fordel udføres mindre ikke-destruktive målinger til lokalisering af skaden. For eksempel ved at bore ind i en konstruktion og indstikke målere, fx en fugtmåler eller et endoskop, dybere i konstruktionen forskellige steder, inden man udfører egentlige destruktive indgreb.
Indgreb kan udføres ved frihugning til de bærende konstruktioner. Det kan være åbning i murværket i den eksisterende konstruktion, således at tilstanden af skjulte bærende konstruktioner kan besigtiges. Ofte kan man med fordel kombinere undersøgelsen med benyttelse af et endoskop til inspektion af dybereliggende konstruktionsdele.
Figur 28. Endoskop til monitorering og detektering i skjulte skader i konstruktioner.
3.2.2 Destruktive afprøvninger
Hovedbærende bygningsdele i altankonstruktioner, fx forankringer eller vederlag, kan afprøves med destruktive undersøgelser for at indhente viden om konstruktionernes bæreevne. Undersøgelserne kan udføres ved stikprøvevis afprøvning af udvalgte bygningskomponenter for på dette grundlag at bestemme bæreevnen.
Dette kan være udtræk af enkelte bolte i en boltegruppe i en trækforankring. Der bør gennemføres flere udtrækninger, mindst fem forsøg, således at der kan beregnes en karakteristisk værdi af forankringernes bæreevne.
Til undersøgelser af styrken i eksisterende murværk kan gennemføres en krydsborsundersøgelse, se (Teknologisk, 2025).
Destruktive afprøvninger kan kombineres med ikke-destruktive undersøgelser for på den måde danne et mere generelt bilede af bæreevnen. Der kan eksempelvis udføres destruktive styrkebestemmelser af murværk kombineret med ultralydsmålinger, se (Pedersen & Hansen, 2015). Afprøvningerne kan danne grundlag for en vurdering af omfang for eventuel renovering af altankonstruktionen, se afsnit 4, renoveringsmetoder
Hvis afprøvningerne udføres på komponenter, der er direkte bærende for altankonstruktionen, bør der være etableret midlertidige understøtninger af altankonstruktionen.